Michal Osowski Collective - Live at White Elephant

Henrik Kaldahl, Jazznet

Denne plade er med et kollektiv der har den polske musiker Michal Osowski som "spiller" på computere og live elektronik i centrum, med sig har han Goncalo De Almeida fra Portugal på double bass, Tamaho Miyake fra japan på vokaler, theremin, Vietnamesisk harpe og små instrumenter, Wieland Moeller fra tyskland på trommer og Daisuke Terauchi fra japan på vokaler, fløjter, harmonica og små instrumenter.

Dette kollektivs musikalske udladninger er en hidsig og hård omgang at komme igennem og jeg er faktisk ikke sikker på at det kan kaldes jazz, men på den anden siden tror jeg heller ikke at det er Ayler records mening med denne udgivelse i en genre som de kalder electro-acoustic.
Disse koncert optagelser er en kombination af vokale og instrumentale improvisationer i en stor rodekasse, det lyder som om at der INTET er planlagt før disse musikere gik på scenen. Der er tydelig inspiration fra den japanske musik som giver sig kraftigt til kende ved de to japanske voaklister som synger/messer det bedste de har lært.

Jeg kan huske for mange år siden var jeg til en støj koncert med den japanske kunstner Merzbow eller Masami akita som han rigtig hedder, og på en eller anden måde minder denne plade mig om denne koncert. Godt nok er det slet ikke så ekstremt som Merzbow's totalt hidsige lydeksperimenter, men på nogen punkter er der ligheder.

Men det store spørgsmål er så om det er godt det her ??? Ja, det synes jeg faktisk det er. Jeg har hørt den igennem en del gange for at kunne give en objektiv anmeldelse af den og jo flere gange jeg har hørt den jo mere er den vokset for mig og jo federe er den blevet. Det er virkelig nytænkende og innovativt det man her som lytter bliver udsat for men det kræver virkelig sin mand (eller kvinde) at komme igennem. Men kommer man igennem pladen og kan holde den ud mere end 2 minutter så er der virkelig guld at hente her. Vær forberedt på at det temmelig sikkert ikke er noget du har hørt før og måske aldrig kommer til at høre igen - i hvert fald ikke før den næste plade med dette kollektiv.

Manden bag Ayler Records Jan Ström skal have et stort klap på skulderen for at udgive denne cd, som er så meget anderledes end det selskabet plejer at udgive. Helt personligt ville jeg hellere at Ayler Records, blev ved de gammelkendte freejazz udgivelser som jeg holder så meget af. Men jeg er jo ikke den eneste musiknarkoman i denne verden, og der skal jo være noget for enhver smag. Jeg kan ikke sige andet end download den hvis du har lyst til at høre noget anderledes, nyt og spændende musik.


Order our CDs directly using


we accept payment by following cards

To download our releases
or get both CDs + files,
visit our digital store at